Erindringer 1960 – 1969

 De første arbejdspladser.

Erindringer 1960 – 1969

 

Geigy

Geigy havde fremstillet Imipramine, solgt under varemærket Tofranil. Det er en tricyclic antidepressant (TCA), der først og fremmest benyttes til behandling af depression. Medicinsk behandling er nyt. Hos Geigy i Basel får jeg i 1960 og 61 indgående træning i tidlig diagnose og behandling af melankoli (depression) og manio-depressiv psykose m.m. Det er denne viden, jeg skal bringe videre til sygehuse og praktiserende læger i det danske sundhedsvæsen. Om muligt skal jeg iværksætte og understøtte kliniske forsøg med Tofranil. Det blev mit første job. 

Dengang talte vi om endogen depression (indefra kommende). Det gør vi ikke mere - lidt i erkendelse af, at depression - populært sagt - er en tristesse, der bider sig fast og som oftest har en årsag.

Det er en udbredt sygdom, der rammer hver femte og hos hver tiende udvikler den sig i svær grad. Det er en dødelig sygdom. Seks mennesker, jeg har mødt og kendt, har taget deres eget liv. Kun i to tilfælde blev der ikke fundet nogen ydre årsag eller mistanke om det og kun i to tilfælde blev der iværksat behandling. I 1960 bliver kun få diagnostiseret i den almene lægepraksis og der er et stort behov for at undervise i de tidlige kendetegn. For mange får blot diagnosen "dårlige nerver" og endnu flere bliver overset. Psykisk traume kan trigge en depression; det kan glæde og lykke ikke.

Over a three-year period, more than 500 psychiatric patients of various diagnostic categories were treated with imipramine hydrochloride. It was demonstrated that the compound has potent antidepressant action. Best responses were obtained in cases of endogenous depression showing the typical symptoms of mental and motor retardation, fatigue, feeling of heaviness, hopelessness, guilt, and despair. The condition is further- more characterized by the aggravation of symptoms in the morning with a tendency to improvement during the day. Treatment with imipramine hydrochloride resulted in full or social recovery in a high percentage of the patients. As a rule, the initial response was evident within 2 to 3 days, while in some cases 1 to 4 weeks of therapy were required. In view of the symptomatic nature of the action of imipramine hydrochloride, therapy must be maintained as long as the illness lasts. Source.

Geigy har en stor produktpalette, men i de år fylder introduktionen af Tofranil ganske meget. 

I forbindelse med min træning havde Nethe og jeg nogle dejlige ophold i Svejts. Det er første gang, vi er langt væk og vi har mange gode oplevelser fra den tid. 

Jobbet var velbetalt – det dobbelte af begynderløn for en apoteksprovisor og dertil tilskud (diæter) til at bo for ude og til drift at vores første VW, folkevogn. Alligevel bliver jeg fristet til at søge et mere aktivt job.

 

FDB, Teknisk-Kemisk Fabrik

 

Viby havde en god beliggenhed i forhold til varetransport, da det lå tæt ved en jernbanestation og ved Gl. Horsens Landevej. Dér opførte FDB i 1906 tre fabrikker, en sæbefabrik, en teknisk-kemisk fabrik og en tovværksfabrik.  Den teknisk-kemiske fabrik og sæbefabrikken blev i slutningen af 60’erne slået sammen til en ny enhed under navet Teknisk-Kemisk Fabrik Viby. 

På den tid var et job intet problem. Vi kunne stort set gå ind ad en hvilken som helst dør og bede om et job. Det gjorde jeg og fik min dagligdag i laboratoriet på den teknisk-kemiske fabrik med ansvar for driftskontrol og sammen med cand. pharm. Knud Møller med til at udvikle nye produkter. Vi kunne godt sammen, begyndte at komme sammen privat. Lisbeth og Knud havde truffet hinanden på Island og slået sig ned ude i Skovhuset i Fløjstrup. Det blev et venskab for livet. 

Sammen med Knud fik jeg lov at arbejde med på en ny produktserie af maling og lakker og selv lavede jeg en ny kosmetikserie – noget der ligger godt for en farmaceut. Ingen af disse nye produktserier slog igennem hos ledelsen og var den egentlige årsag til, at jeg fandt arbejdet udsigtsløst og forlod FDB. 

 

Karl Kroyer.

 

Ganske tæt ved FDB havde Karl Kroyer bygget et nyt domicil med var nabo Sejersen som arkitekt. Jeg kom til ansættelsessamtale og Kroyer spurgte mig, hvad jeg lavede. Svarede, at det nok ville føre for vidt, men jeg kunne da sige, at jeg lige netop havde eksperimenteret med mælkeerstatning lavet på sojabønner. Der måtte være genklang, for jeg blev ansat på stedet.

Dansk Kartoffelstivelseindustri

 

Karl Kroyer havde indgået en aftale med kartoffelmelsfabrikkerne om at overtage den driftskontrol, de hidtil havde fået udført hos Danmarks Tekniske Universitet, DTU på Sjælland. Den aftale blev mit job. Der var jo kun produktion i vinterhalvåret, så hele sommeren var til fri rådighed. Faktisk havde jeg overskud til at deltage i opgaver for andre klienter. Det førte til de mest mærkelige jobs – og mange lærerige jobs. 

Kartoffelmelsfabrikkerne syntes jeg, havde første ret, så jeg udviklede en serie modificerede stivelser. Det skete over samme læst. Laboratoriearbejde sommeren igennem afsluttet med et pilot plant forsøg hos os selv. Så fulgte et fabriksforsøg med fremstilling af nogle få ton modificeret produkt. Kroyer pressede på for at der kom noget ud af det, så vi fik bygget og idriftsat en derivatfabrik i Karup med 12½ m³ reaktorer. Kroyer have dog større forventninger og opsagde kontrakten.

 

Indvielse af derivatfabrikken i Karup. Kaj Dalsgaard (th).

Total Sugar.

 

Efter fremkomsten af forsukringsenzymer bliver det muligt at spalte stivelse næsten helt til glukose med kun et par procent maltose og andre sukkerstoffer som biprodukt. Det får Kroyer til at foreslå spraykøling af en sådant næsten ren sukkersirup i stedet for den klassiske og omstændelige udkrystallisation af glukosen. Rent faktisk sælger Kroyer et Niro spraytårn til Duintjer, Wilkens, Meihuizen & Co (DWM) i Vendaam. Problemer er bare, at det går skidt med indkøringen og det hele driller, så fabrikken ikke kan afleveres. Når jeg blev bedt om at tage derned, er det ikke på grund af tiltro til mine evner, men mere fordi ingen andre gider mere.

Jeg har faktisk ikke forstand på glukose, men det får jeg. Som farmaceut er man nok vant til mange slags maskiner, men for mit vedkommende mest på håndværksniveau. Det blev noget af en læring og en langvarig een. Glukosesiruppen blev fint nok forstøvet, krystalliserede bare ikke hurtigt nok og satte sig på indersiden af spraytårnet og i aftrækskanaler. Vi tilbageførte større og større mængder produkt som podemateriale, der blev blæst ind over forstøveren, men lige lidt hjalp det. Jeg tilbragte måneder på Hotel Veenlust og det over et par år. Til sidst sender Niro, deres største nørd, Ove Hansen, Ph D.  Han lærer mig procesteknologi, brug af opslagsværker og meget mere. Der går mindst et halvt år, så mødes Ove og jeg herhjemme på Højdedraget og enes om at se nærmere på processen helt tilbage fra fremstilling af kartoffelstivelsen – den del kunne jeg. Ove viste mig hvorledes krystallisationshastigheden kunne bedømmes visuelt med en dråbe sirup på et objektglas og en hårtørrer. Med dette simple værktøj kunne vi til sidst pin pointe synderen. Det var først trin i forsukringen – den man kalder forflydigelsen (liquefaction) – den blev hos DWM udført med syre. Den skifter vi, så det blev en all enzyme process, som den hele tiden skulle have været og nu var der ikke en dråbe, der ramte tårnets indersiden inden den var størknet og krystallinsk. Vi havde lavet det, der fik betegnelsen Total Sugar.

Vanskelighederne i Vendaam havde fået mig til i al hemmelighed at lave dette Total Sugar på en anden måde hjemme i laboratoriet. I stedet for at forstøve glukosesiruppen, hældte jeg den direkte i et bæger med allerede krystalliseret materiale – begyndende med rent druesukker. Der skulle røres godt i blandingen og hældes tilpas langsomt, så siruppen nåede at blive fordelt på de allerede tørre sukkerkorn. Det fungerede. Til sidst fik jeg fat i en stor horisontal cementblander. Så kørte vi så stærkt som inddamperen i vor pilot plant kunne følge med til og Total Sugar væltede ud over kanten. Maskinen blev forfinet og der blev taget patent.

Det hele fyldte ingenting i sammenligning med et spraytårn.

En søjleboremaskine er rigget til som omrører, en teflon kobling tillader skoldhed sirup at blive ført ned til bunden af karret, hvor de fineste sukkerkorn findes og som også er de bedste kim for krystalliseringen.

 

Grace – Total Cane Sugar

 W R Grace & Co. USA havde fået nys om vort Total Sugar og spurgte om vi kunne hjælpe dem med almindeligt rørsukker. Sukkerrør er verdens største afgrøde og med den største udbredelse i Sydamerika. Grace hentede sukkersaft i Peru og sejlede det til deres raffinaderier i Rotterdam. Der kunne spares meget på fragten ved at fjerne hele vandet, som vi havde gjort med vores Total Sugar.

I vores proces fungerer spraytørreren med spraykøling. Her er vi i Holland, Lars Olav (tv) sammen med hollandske kollegaer.

 Grace sendte deres vicepræsident dr. P. L. Veltman og det blev et særdeles lærerigt bekendtskab. I 1968 fulgtes vi ad rundt til pilot plants med spraytårne hos TNO og NIZO i Holland og kæmpede bravt sammen under forsøgene. Veltman gav mig indblik i store firmaers tænkemåde, deres beslutninger om at lukke eller starte virksomheder og så en lille praktisk ting. Veltman lærte mig at rejse ”let”. Du behøver kun een ekstra skjorte. Hæng den i skabet en dagstid eller to, så er den så frisk som ny”. Bring ingen ekstra bukser eller sko. Du kan altid købe. Gevinsten ved kun at rejse med håndbagage er nul ventetid ved bagagebåndet og så snupper man en taxa foran alle de andre. Jeg har rejst ”let” lige siden.

 

Anders And Kugler

Her viser Karl Kroyer min tegning frem af princippet for hævningen – simpelt

Vores udhus var ikke blevet isoleret. Der var hundekoldt om vinteren, så jeg tænkte meget i isoleringsmaterialer med henblik på efterisolering. Det var måske derfor, at ekspanderet polystyrol – mest kendt som Flamingo – var min første tanke, da Kroyer en septembermorgen i 1964 kom ned i laboratoriet og sagde vi skulle hæve et kæntret skib, der lå noget vanskeligt. Det var Al-Kuwait, der var sunket med en last får i Kuwait City. Byen frygtede kontaminering af deres drikkevand, så gode råd var dyre. Baggrunden er import af får fra Australien. De skal hentes levende for at kunne slagtes korrekt med hovedet den rigtige vej. Da skibet lægger til i Kuwait havn, sker et uheld med afspærringen og de nysgerrige får løber alle over i den ene side af skibet for at se det nye land, de er kommet til. Det er mere end skibet kan klare og det kæntrer klos op ad kajen. 

I frokostpausen hentede jeg en stor sæk Flamingokugler i det lokale byggemarked og anstillede forsøg i et stort akvarium med konservesdåser, der skulle gøre det ud for et sunket skib. Vores portner, en kraftig mand, skulle i forsøg på at illudere 10 m vandtryk træde op i akvariet og karret brast. Jeg havde imidlertid set nok og ringede til Kroyer, at vi kunne hæve skibet med Flamingokugler. Den besked gik prompte videre til det danske forsikringsselskab. Der gik næppe fjorten dage førend de første flylaster af polystyren var på vej fra Berlin til Kuwait. Det var små glasklare perler med gas opløst i massen. Med damp blev perlerne blødgjorte og gassen ekspanderede. Det sværeste var faktisk at pumpe kuglerne ned i skibet, men op kom det.

 

Det er nok fordi det hele mindede om en Anders And historie, at verdenspressen tog skibshævningen til sig. Flamingokugler er i dag mest kendt som Karl Kroyer kugler.

Mange år senere deltog jeg i en TV-serie ”117 ting du absolut bør vide - om opfindelser”.

  

FREDAG, 6. november 1964

Walt Disneys figur Anders And hævede engang et sunket skib ved at pumpe det fuldt af bordtennisbolde. Nogenlunde samme princip bruger  opfinderen Karl Krøyer, Viby, naar han midt i december s&al hæve et skib i Kuwaits havn. Karl Krøyer indrømmer med et smil sit kendskab til Anders Ands tegneserie, men æren maa retfærdigvis mere tilskrives ham og hans stab end Walt Disney.  Gaar eksperimentet i Kuwaits havn godt, har Karl Krøyer gjort en milionopfindelse.

 

Fra forsøgene paa Aarhus Havn. Fabrikant Karl Krøyer (med briller) ser ned i karret, der fra en pumpe fyldes med havvand. De smaa kugler flyder ovenpaa og vil normalt være umulige at suge ned i et skib, men et skovlhjul kører og tager kuglerne med ned i beholderen. Under deres opstigning i karret gaar deres vej forbi en sugepumpes indgangsrør og blandet med havvandet i forholdet 1:10 presse de gennem en slange ned i skibets indre. En dyk-ker placerer slangen paa de strategisk rigtige steder. Det er dette apparatur, Karl Kreyer tager patent paa.

Ultimatum

Opgaven til Karl Krøyer kom for godt to uger siden fra De private Assurandorer i Kobenhavn. ”Al Kuwait". der sejler under Kuwaits flag, men som det danske rederi med mange aars erfaring i kreaturtransporter, C. Clausen, København, har Interesse.

En jernkasse paa fem tons, hul og illuderende et skib, blev af en kran sænket ned paa havnens bund. Fra kajen pumpedes plastkuglerne ned - og en times tid efter kom kassen op. Princippet skal under ledelse af ingeniør G. Lykke Jensen og civilingeniør H. W. Ruge, begge fra Karl Krøyer-koncernen, nu prøves ved bjærgningen af »Al Kuwait«.

Anders And gav Idé til Million-Opfindelse

En Million Kroner paa Kant for Fabrikant Karl Krover, som vil hæve kæntret skib med Milliarder af Kugler.

Midt i december, naar der er springflod i Den persiske Havbugt afgøres det, om fabrikant Karl Kroyer, Aarhus, er en million kroner rigere. Lykkes del at bjærge kreaturtransportskibet ”Al Kuwait” efter denne metode med Milliarder af Kugler, Karl Kroyer og hans stab har udtænkt falder pengene; gaar del skævt, kan firmaet skrive en beskeden regning paa et stykke udviklingsarbejde, som blev en forbier.

Men det aarhusianske Idé-firma ser med opfindernes sædvanlige optimisme paa sagen, især efter at teknikere og professorer, datacentraler og havarieksperter uden for huset har set paa ideerne, som ved et forsøg i Aarhus Havn netop har vist deres værdi i praksis.

Walt Disneys figur Anders And hævede en gang et sunket skib ved at pumpe det fuldt af bordtennisbolde. et forehavende, som ogsaa kaptajner i Svitzer har set mulighederne i.

Karl Krøyer, som med el smil indrømmer sit kendskab til netop denne tegneserie-idé, bemærker dog. At saa lige til har det ikke været at løse problemerne. Men der er alligevel noget om det.

Milliarder af kugler

Karl Kroyer understreger, at det er et holdarbejde mellem ingeniører og teknikere saavel i moderfirmaet i Viby som datterselskabet A/S Metro  - fabrik for maaleinstrumenter,  der nu skal staa sin prøve.

Metoden gaar ud paa at pumpe 4000 kubikmeter polystyren-kugler ind i det kæntrede skib. der ligger paa siden i Kuwaits havn. Derved fortrænges vandet, og de smaa plast-kugler, der er 40 gange lettere end vand, vil ved deres opdrift faa skibet op, først paa ret køl og senere  endnu et lille nøk. nok til at traditionelt lænsearbejde kan skaffe skibets normale flydeevne tilbage.

Kuglerne har den egenskab, at de ikke flyder ud gennem mindre lækager, men tværtimod tætner ved at presse sig sammen til en homogen masse. Der er paa størrelse med marmorkugler og indeholder millioner af smaa luftblærer, der ikke sprænges, naar trykforskellene ændres ved et skibs hævning. Komprimeret luft pumpet ned for at faa et skib op kan vod havoverfladen udvide sag saa voldsomt, at skibet sprænges.

At faa polystyren-kuglerne ned i skibet paa ca. 14 meters dybde har været det største problem. Men det er lost med en maskine og to pumper, der ville være Storm P. værdige.

 Billedteksterne vil forklare herom, mens produktionen af kuglerne paa stedet er en sag helt for sig. Polystyren er som kemikalie af udseende som thesukker. Ved kogning dannes kuglerne, der er ea. 40 gange større end de enkelte kemikalie-korn. Ved arbejdet i Kuwait, skal der bruges ca. 4000 kubikmeter kugler, hvilket rundt regnet svarer til 150 tons raamateriale.

Det flyves i denne maaned til Kuwait sammen med kogeaggregaterne, og i realiteten er der tale om bygning af en fabrik paa havnen, en investering paa nogle millioner, men alligevel rentabel, hvis bjergningen af skibet. der ved afleveringen sidste aar kostede 13 millioner, lykkes.

 

Ultimatum

Opgaven til Karl Krøyer kom for godt to uger siden fra De private Assurandører i København. ”Al-Kuwait". der sejler under Kuwaits flag, men som det danske rederi med mange aars erfaring i kreaturtransporter, C. Clausen, København, har Interesse i, er forsikret i dette selskab. Sammen med bl. a. Svitzers Bjergnings-Entreprise søgte assurandørerne en utraditionel metode til at hæve skibet med.

”Al Kuwait" sank 14. september, og der var som omtalt i Jyllands-Posten med 5000 faar om bord. De druknede og har siden været ved at sætte landets myndigheder graa haar i hovedet, fordi Kuwaits drikkevandsforsyning klares med destilleret havvand, der suges op tæt ved det kæntrede skib med de mange døde faar om bord. Paa det sidste har Kuwaits myndigheder nærmest stillet et ultimatum om at faa skibet fjernet eller ogsaa ville det blive parteret med skærebrændere for assurandørernes regning. Altsaa en stor udbetaling oven I den fulde assurancesum.

Derfor blev alle sejl sat, og med nogen stolthed maa det nævnes. at det blev danske assurandører og ingeniører, der udviklede den nye metode selvom begge parter tager sædvanlig forbehold for succes paa forhaand.

Fabrikant Karl Krøyer har taget patent paa metoden, specielt pumpesystemet. og det forestaaende arbejde i Kuwait vil være afgørende for om udover millionen om patenterne kan udnyttes paa verdensomspænde basis af de store bjærgnings-assuranceselskaber.

Investeringerne ved ”Al Kuwait" - bjærgning er ca tre millioner kroner, men udbyttet er risikoen værd. og det vil den være. hver gang et skib gaar ned i en saadan stand, at bjærgning anses for mulig men ofte besværlig efter de kendte metoder med tætning, ponton-løft og et større opbud af pumper og bjergningsskibe.

Transporten af kemikalier og pumper kan klares med fly, og det vil efter beregningerne tage tage døgn at fylde tilstrækkeligt med kugler ned i et skib af ”Al  Kuwait"« størrelse - som en af DFDS' Aarhus-rutebaade. Månedlangt forarbejde med slæbning af pontoner og dykkerarbejde med wirer kan kortes betydeligt ned og afhængighed af vejrforholdene mindskes, naar ”Al Kuwait” hæves sig op ved kuglernes, springflodens og en slæbebaads hjælp midt i næste maaned.

per.

 

Opfindelser på bestilling.

 Skibshævningen og Total Sugar gjorde, at Kroyer sendte alle mærkværdige henvendelser videre til mig og, hvor umuligt det end lyder, blev der fundet løsninger på det meste. Jeg husker en pen, der kunne skrive blindeskrift, læsbart af både seende og blinde, elektrokemisk ”bundbehandling”, der kunne holde skibe fri for begroning og meget mere. Da Kroyer slog sig sammen med sukkerfabrikkerne i ”DDS-Sugar” og selv flyttede til København, tog han alle ingeniørerne med sig. Jeg var selvfølgelig blevet inviteret med til København, men takkede nej. Tilbage, sammen med andre efterladte – og mærkelige forhold, valgte jeg at sige farvel.

 

Karl Kroyer – Langtidseffekt

 Årene med Karl Kroyer havde giver mig en uforfærdet tilgang til alt. Jeg var blevet mere ingeniør end farmaceut, syntes jeg. Jeg savnede Karl Kroyer. Jeg blev flere gange i årene efter inviteret med til hans møder om mærkelige ting. Han var med til at stifte opfinderforeningen og tog mig med som sin suppleant. I den første bestyrelse var flere kendte personer, højesteretsadvokat Mogens Plesner, forfatter og redaktør Knud Meisner, forfatter og designer Piet Hein, og selvfølgelig fabrikant Karl Krøyer.

 

Karl Kroyer domicil i Viby. Krøyers kontor er øverst i gavlen, mit nederst i kælderen.

 

Billedet herunder er taget i mit stivelselaboratorium med mit kontor bagerst. Her blev grunden lagt for fremstilling af modificerede kartoffelstivelser og for den derivatfabrik, vi endte med at sælge og opføre i Karup for Kartoffelmelscentralen (KMC). At det også skulle blive grunden til et fornyet samarbejde med KMC tyve år senere, kunne ingen vide og slet ikke, at det lagde grunden til egen virksomhed som selvstændig – en mere passende tilværelse for en gårdmandssøn.  Jeg tænker ofte på det og i skrivende stund (2020) har jeg lige talt med Jens, der i disse dage indkører en kæmpestor kombineret fabrik for majsstivelse og maltodekstrin, han har leveret til opførelse på jomfrueligt land nær Volgograd - helt hans eget værk.

Agnethe og Lars Olav

Nethe var elitegymnast, men havde ikke dyrket sport - tiden var nok ikke til det. Jeg lavede ikke gymnastik, men var glad for at løbe og cykle bare for fornøjelsens skyld. Nethe fik lyst til at løbe med, vi gik til dans og begyndte at spille tennis sammen. Da vi når de tredive år kan jeg ikke længere følge med, når vi løber og heller ikke i tennis. Det kan have været medvirkende til at jeg droslede ned - lidt ærgerligt, når jeg tænker tilbage, fordi det fik også Nethe til at holde op. Hun begyndte i stedet med workout, aerobic og jazz gymnastik. Da Niels er stor nok til det, begynder vi igen at tage på telture om sommeren. I slutning af vore tredivere begyndte sejlerlivet og det tog al vores fritid. Det var en dejlig og aktiv måde at dyrke udelivet på - og så kunne vi have drengene med.

Noget andet, jeg husker fra dengang. Vi talte altid vor nordenfjords dialekt, når vi var alene og det blev vi ved med livet igennem, selvom dialekten falmede lidt under indflydelse af omgivelserne. Dette fælles sprog og dét at vi begge var opvokset på landet nordenfjords var med til, at vi så ens på det meste og havde så let ved at nå til enighed om alting - det føltes som var vi med i en hemmelig loge, fuld af indforståethed - omgivet af en fremmed verden her sydpå.

Ingen tvivl. Vi var glade for hinanden og fornøjede med livet. Selv Niels - han har vel været en halv snes år - kom en dag og meddelte os i ramme alvor, at han havde tænkt meget over det og var kommet frem til, at han følte sig heldig at være havnet i vor familie; så også han var tilfreds med livet.

Det kunne han også godt være. Nethe havde ofte aftenkurser og weekendkurser, men så var jeg jo hjemme. Var ikke en af os hjemme, så var Kirsten eller Elsebeth (Beth) her. To store skolepiger fra gaden. De skulle drikke te sammen med drengene, når de kom fra skole eller havde været ude at lege - ikke andet. Så pigerne kunne bare lave deres lektier, men drengene skulle ikke komme hjem til et tomt hus. Jo, Niels kunne godt være tilfreds og det var han.

Vi låste aldrig dørene de første mange år, ikke engang når vi tog på ferie. Noget har måske forstyrret vor fredfyldte idyl, for på et tidspunkt begynder vi at låse. Jeg installerede en elektrisk dørlås, der kunne aktiveres ved tryk på et hemmeligt sted. Det var dejligt og drengene har aldrig nogensinde gået med nøgle. For ikke længe siden fortalte naboens søn Henrik mig, hvor smart han syntes det var og han kunne præcist huske hvor man skulle trykke - så mere hemmeligt har det altså ikke været.

Gå til Erindringer 1969 - 1984

Se også "De Glade 60'ere" - LINK

---

"Imelda May"  

The Girl I Used To Be

Once upon a time 

A Dublin girl ran free 

Down the cobblestones 

Round pubs and homes 

As rich as she could be 

Swimming in the Irish Sea 

Climbing up Bray Head 

Her lips were warmed 

With pots of tea 

Chips and buttered bread 

Fed love from Mam and Da 

 They raised her up 

They made her fly 

hey gave her roots and wings 

As time moves on and years go by 

She'll miss those simple things 

She's the girl I used to be 

 The playgrounds all came down 

And we mourned our factories 

Times were tough, but I had enough I had my family 

Life kicked in with all its might 

But my strong heart wouldn't break 

I got kicked around and broken down 

I took all that I could take 

 

But you raise me up 

You made me fly 

You gave me roots and wings 

As time moves on and years go by 

I miss those simple things 

And the girl I used to be 

 Now I'm grown with a child of my own 

And I hope to God on high 

That these are the days she thinks upon 

As the best days of her life 

 

And I'll raise her up I'll make her fly 

I'll give her roots and wings 

As time moves on and years go by 

She'll miss those simple things 

And the girl she used to be 

She's the girl I used to be