Efterløn (1994-2001)

Efterlønsmodtager

Erindringer 1994 – 2001

Rowland Noamesi

Allerede i KMC Starch Engineering havde vi i 1993 på en Tech Change messe i Herning mødt Rowland Noamesi. Han ville bygge en stivelsesfabik i Ghana med kassava som råstof. Det førte til et samarbejde, som man godt kunne kalde Noamesi-perioden. Det fortsætter efter flytning til Forskerparken i Aarhus.



Noamesis far var med i den kreds, der støttede Løjtnant Jerry John Rawlings, da han ved et statskup blev præsident 1993. Familien er ikke uden politisk indflydelse. Noamesi selv havde læst en tid i USA, men har så vidt vides ikke udført en dags ærligt arbejde i hele sit liv. Konen dyrkede en lille lod og lavede husflid, som hun solgte på det lokale marked. 

Noamesi ville realisere sin stivelsedrøm i Glucoset Ltd., hvor Dr. Kwame Nyantekyi,  direktør i Inter-Afrique er hovedaktionær. Dr. Nyantekyi er også bestyrelsesformand i Ghana Venture Capital Fund (der også har Social Security and National Insurance Trust (SSNIT), Accra som investor) og han har desuden et godt forhold til Deputy Minister of Finance, Victor Selemony (der er formand for bestyrelsen af SSNIT). Dr. Nyantekyi kan meget vel være den egentlige promoverende drivkraft og Rowland Noamesi hans arm udadtil. Der var hvertfald Dr. Nyantekyi, der betalte Noamesis rejse til Tech Change messen i Herning.

 

Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) udviser interesse for Noamesis projekt og deltagelse af  International Starch Holding A/S (ISH) som investor med 3 millioner kr. Det var dét, der fik os til 21.11.1994 at løfte aktiekapitalen til 5 og snart 6 millioner kr. i ISH. I samarbejde med Dansk Industri færdiggør vi et lønsomhedsstudie og allerede 15. januar 1995 skal partnerne mødes i Accra for at indgå en JOINT VENTURE AGREEMENT.

 

Vi sender også IFU en Equipment Contract hvor aftalen er mellem Glucoset Ltd af 1995 og vort driftsselskab. Til yderligere sikring af projektet sender vi også en Marketing Contract, hvor aftalen er mellem Glucoset Ltd. af 1995 og vort nye International Starch Trading A/S (IST)

 

Endelig og langt om længe aftales et kick-off møde på Dr. Nyantekyi’ kontor. Vi sidder der alle, IFU, os og med Noamesi for bordenden. Vi holder gang i small talk, mens vi venter på Dr. Nyantekyi. Til sidst må Noamesi hente ham. Han sidder faktisk i sit  kontor lige ved siden af.

Det er en slukøret Dr. Nyantekyi, der dukker op. Han undskylder, men han har investeret i en annanas plantage og en henkogningsfabrik. Da plantagen er vokset op, viser det sig at være en forkert sort, uegnet til henkogning. Han har ikke flere penge at putte i Glucoset Ltd.

Vi forlod alle mødet uden at sige et ord.

Én ting må man sige om Noamesi. Han var ukuelig og blev ved at finde nye investorer, der holdt liv i hans livs drøm. Hver gang tager vi et møde med hans investoremner og understøtter ham også moderat. Da Ghana i 2001 får en ny præsident, John Agyekum Kufuor er det endegyldigt slut med den politiske forbindelse og Noamesi kom slet ikke med i den nye præsidents stivelsesintiativ. Sørgeligt, men inden da fik vi mange gode oplevelser sammen.

 



Selskabsstruktur

 

LARS THOMSEN & SØNNER A/S (LTS) CVR 11176275 blev stiftet 01.04.1987 og benyttet som driftsselskab på opfordring af skattevæsenet i Skanderborg.

 

LTS TECHNIC ApS CVR 13250472 starter 08.02.1990 med LTS som 100% ejer. Formålet er at få et driftsselskab, der kan tage de opgaver, der syntes at være i stivelseindustrien. Så får vi også rykket LTS op som et Holdingselskab.

 

Som et led i ”Det store kup” skal forbindelsen til mig sløres og LTS Technic ApS  ændrer 03.01.1994 adresse til Holmbladsgade i København (Niels’s bopæl) og tager 18.02.1994 nyt navn ”International Starch Institute ApS” for at leje sig ind i Forskerparken samme forår.

 

1994 er samtidig det år, hvor jeg fylder 60 år og kan gå på efterløn. Det kræver, at der lægges endnu er holdingselskab ind mellem drift og holding. ”International Starch Institute ApS” ændrer 06.10.1994 navn til INTERNATIONAL STARCH HOLDING ApS og allerede 21.11.1994 til et A/S med 5 millioner i aktiekapital. Den voldsomme kapitaludvidelse skal overfor IFU vise os som en stærk partner i Afrika.

 

Den 09.11.1994 får vi i stedet et nyt driftselskab, som får det gamle navn INTERNATIONAL STARCH INSTITUTE ApS (ISI), CVR. 17703188. Omdannelse til et A/S sker 20.09.1999.

 

Den 09.11.1994 starter INTERNATIONAL STARCH TRADING A/S (IST), CVR 17472445 med det formål at understøtte vores første Afrika-projekt med IFU som partner. 

Nu er selskabstrukturen på plads til at vinde verden.




Lee-Ogong

Uganda Investment Authority (UIA) afholdt en workshop i Danmark den 2. Juni 1994 og vi deltog som repræsentant for KMC Starch Engineering ApS. Det fik os til at følge op med et besøg i Kampala 11-14. marts 1995. UIA introducerer os til Lee-Ogong, Status Symbol Ltd., der gerne ser en  kuldsejlet stivelsesfabrik i Lira renoveret. 

Lira ligger i et uroligt område. Selvom oprørere har søgt tilflugt i Sudan og jævnligt gør udfald ind i de nordlige distrikter, så har de ikke i lang tid været så langt syd som Lira, men alligevel! Vi laver dog et lønsomhedsstudie dateret 25. august 1995 og kommer i kontakt med Lira Starch Ltd. i Jinja. Projektet er sejlivet, men kommer aldrig i luften 

Kampala har verdens bedste klima, behagelig temperatur dagen lang og natten med. Vi fik lyst til en udflugt i det gode vejr. Fik nogen til at tage os nordpå. Kom til en stor plads omkrandset af stråhytter. Den største var blevet benyttet af høvdingen og de andre af hans koner. Den store var kunstfærdig flettet. Der kom kun lys ind fra den lave indgang. Da vi havde vænnet os til halvmørket derinde, kunne vi se, at taget blev båret af fire ibenholtsøjler. De ville have kostet en formue i dag – måske også den gang, men de har stået direkte i jord og holdt alle de år. Da øjnene havde vænnet sig halvmørket, er det som et historisk vingesus – på væggen hænger to store billeder af Dronning Victoria og prins Albert, hendes elskede fætter og prinsgemal.


På flyet hjem er der lokale aviser. Nok er Aarhus Stiftstidende kendt for ulykker og tragiske hændelser, men er for intet at regne mod Uganda Tidende. Avisen er fuld af oprør og Maasaiovergreb. Maasaier anerkender ikke ejendomsret, som vi kender det. De ejer alt kvæg og al jord er til fri græsning, sådan ser de på det. Det får landmænd med agre og urtehaver at mærke på deres vej – og det går ikke fredeligt til. Så en Maasai en dag i en butik. Folk gav uden videre plads og forretningsindehaveren så lettet ud over, at han ville betale for sine varer.

TINGFUNG

Lidt sydøst for Peking har regeringen skabt en økonomisk udviklings zone, Tianjin og sikret den betydelige resourcer.  Et par Taiwan kinesere har etableret sig i denne zone med fremstilling af stivelse til nudler – cellophane noodles eller glass noodles, et instant produkt efterspurgt som et let frokostmåltid. Mung bean stivelse er den vigtigste råvare, men også ret kostbar. Det får dem til at besøge KMC. Vi deltog i møderne, mens vi stadig var hos KMC Starch Engineering. Deres tanke er at lave et billigt erstatningsprodukt for den dyre bønnestivelse og det tror de, KMC kan hjælpe med. De driver virksomheden Tianjin Tingfung Starch Development Co Ltd. og enden på det bliver et fifty-fifty joint venture med KMC. 

Vi får forespørgslen på den nye fabrik, der skal fremstille Mung Bean stivelseerstatningen. Det er noget vi kan. Vi har selv udviklet samtlige procestrin og afgiver tilbud. Vi er lidt karrige med maskindata, for at Ole Bandsholm, KMC ikke bare kan gå og hentet et tilbud hjem på det samme hos Niels Jørgensen, Lind Stålindustri. Det gør han nu alligevel og vi får ingenting. 

Niels Jørgensen kan kun klare reaktortankene. Oprensning og tørring magter han ikke. Derfor går Ole Bandsholm til Svend Jacobsen, MMM med den del. Og MMM får ordren. Det er ikke noget Svend Aage har forstand på og Jens laver arbejdet. Vi får købt ind og november - december 1996 sender vi vor montør Ole Otzen ud at lede montagen. 

Ved indkøring accepterer KMC, at Jens bliver hidkaldt. Jeg er absolut persona non grata og må følge med på afstand. Jens klarer alt derude – absolut alt, det er en fornøjelse. Flot fabrik. 

Indtægterne fra TingFung falder på et tørt sted. Efter de første 1½ år er det offentlige tilskud til løn hørt op og der er ikke skrevet en eneste faktura. Klaus Bajlum må finde sig andet arbejde og ham savner vi i dag. Vi lærte os at klare alting selv. Det er godt så længe vi kan, men absolut vor akilleshæl.

 

 

POLLANT JABAVU MPOFU

Næppe var vi indflyttet i Forskerparken, førend Pollant Jabavu Mpofu, JARO I/S dukkede op i receptionen – en af de mange eventyrere, vi skulle møde på vor vej. Han er sort, kommer fra Sydafrika, har forbindelser til regeringen og vil realisere et stivelseprojekt. Så meget er sandt og vist.

 

Et halvt år senere har vi udarbejdet et Opportunity Study, “The production of potato starch in Swaziland” dateret 27. January 1995 og vi beder Deputy Prime Minister Dr. Sishayi Nxumalo i Swaziland arrangere møder den 14. marts og frem med ministerier, Tibio Taka Ngwane m.fl.

 

Dagen oprinder og vi lander i Johannesburg, bliver overstrømmende modtaget i lufthavnen, faktisk så meget, at vi kommer for sent til grænsen. Kongen lukker og slukker nemlig klokken otte, så vi må tage et motel for natten. Vore værter fører ordet, men boer-receptionisten på motellet ser og taler kun til os, fordi vi er hvide. Da fornemmer vi apartheid for første gang.

 

Næste morgen, såsnart kongen har lukket op, fortsætter vi til Mbabane, hovedstaden i Swaziland. Da vi holder ind, er det første vi ser, en åben sportsvogn og en ung mand med et leopardskind om sig. Det er een af prinserne, får vi at vide. Sobhuza II, Ngwenyama (konge) of Swaziland giftede sig med 70 kvinder, der gav ham 210 børn og langt over 1000 børnebørn. 82 år regerede han, den længste tid for nogen regent i verden.

 

Vore møder gik godt, atmosfæren var god. Tibio viste interesse for at støtte dyrkning af rødder og en fabrik til fremstilling af stivelse. På trejde eller fjerde dagen fornemmer vi uro og lidt utryghed. Vi er inviteret ud til den danske konsul P. Nøddeboe om aftenen og betror os til ham. Han siger, at vi må væk og det kan ikke gå for hurtigt. Før det bliver lyst henter han os på hotellet og tager os med til Johannesborg. Han har sin pistol i hanskerummet og vi fornemmer, at alt nok ikke er så idyllisk i det lille kongedømme.

 

Konsulen afleverer os hos foreningen af Sydafrikanske kartoffeldyrkere. Der mødte vi interesse og mødet skulle vise sig at føre til vor første stivelsefabrik i udland – ikke til The Potato Board, men til Jim Casey, der gennem boardet fik kendskab til os.

 

Længe efter vor hjemkomst dukker er kraftig afrikansk kvinde op ude hos os i Forskerparken. Hun præsenterer sig somMpofu’s kone. Hun var blevet ængstelig. Hun havde ikke hørt fra hendes mand siden afrejsen til Swaziland. Hverken hun eller vi hørte nogensinde fra Mpofu. Jeg tænker sommetider, at det var godt konsulen fik os ud den morgen.


 

JIM CASEY

Jim Casey er født i England, men bor i Sydafrika og har skabt sig en forretning med import af tapiokamel fra Thailand. Helt naturligt opstår tanken at fremstille varen selv i Sydafrika. Det er dét, der bringer ham i kontakt med foreningen af kartoffeldyrkere og dermed også med os, fordi vi havde besøgt boardet. 

Jens besøger ham i Johannesborg maj 1997 og i juni skyder vi et revideret tilbud afsted på 15 millioner kr. for en fabrik, der kan lave 2½ to stivelse i timen. Jim kommer på besøg herhjemme på Højdedraget og Jens og Niels underholder ham hele aftenen. Han har en ven med, en tysk ingeniør, som jeg falder godt i snak med. 

Vi får ordren og så er fanden løs – for at bruge en vending, som Schacht hos Alfa Laval så ofte kom med. Gösta havde fået erfaring med kassavastivelse fra anlæg, han havde solgt til Thailand og var gået med til at levere udstyr til raffinering og tørring. Vask af rødder ville han ikke have med at gøre. Det var uventet og bragte os i en forlegenhed. Vi finder dog frem til et par danske virksomheder, der kan vaske gulerødder – de ligner da lidt henad kassavarødder og besigter et anlæg i drift i Lammefjorden. Valget faldt på Ekko Maskiner og det blev begyndelsen til en helt ny måde at vaske kassavarødder på.


Måske behøvede vi ikke at have været så bekymrede for den vaskelinje, for der var ingen rødder – eller næsten ingen. Under indkøring i februar 1999 modtog vi kun 2½ ton rødder i alt. Vi skulle have haft det hundreddobbelte og det hver dag. 

Jim havde godt nok spurgt de lokale farmere om de havde lyst til at dyrke cassava, men glemt at fortælle dem hvor lidt han kunne betale for dem. Dendron i Sydafrika er for langt mod syd for cassava, så fabrikken måtte nøjes med det, der kunne dyrkes på Jim’s eget land og det var ikke meget og udbyttet kummerligt. 

Jim indser det og beder os bygge om, så han kan lave kartoffelstivelse i stedet, men han betaler ikke. 

Senere, meget senere får Jim den norske udviklingsfond med på at flytte hele fabrikken til Swaziland. Det blev det ikke meget bedre af.

 

SWATI SANGHI

Swati Sanghi meldte sin ankomst. Hun havde slanket sig, var forretningsmæssigt dressed. Hun ville lave en IT-virksomhed sammen med os. Vi kunne rigtig godt lide hende og synes planerne lød godt. Vi inviterede hende hjem til middag og fik hende indlogeret på Skanderborghus. Vi tror imidlertid, det var mindre os end Jens hun var rejst efter.

 

Jens havde i 1997 rejst i Indien sammen med Swati og hendes håndgangne mand Anwar Ansari for at finde et sted at bygge en kartoffelstivelsefabrik i Vestbengalien.

 

Lidt sent, men vi fik dog sendt kartofler. Det viste sig at være spisekartofler og udbyttet kun det halve af det, Anwar Ansari havde regnet med. Hele hans stivelseprojekt byggede på et leksikonopslag, der oplyste et højt indhold af kulhydrat og som han fejlagtigt troede var det samme som stivelse.

 

Ikke noget så galt, det ikke er godt for noget. Vi fik besøg af Swati og hørte om hendes familie.






GENERATIONSSKIFTE

 

Det gik godt for Niels. Han havde benyttet det ledige International Starch Trading (IST) i sit arbejde siden 1. juli 1997, men ville gerne have sit helt eget. Derfor købte han 1. maj 2001 Mitdtjysk Maskinservice & Montage (MMM) ud af International Starch Holding (ISH).

 

For International Starch Institute A/S (ISI) gik det mindre godt. Med frasalg af MMM var der heller ikke længere nogen “Gynger og Karuseller” til at udjævne økonomien i ISH og 11. Juni 2001 er der møde hos vor revisor om det. Her er et klip fra mødet:

 

Baggrunden for mødet er den kritiske udvikling i selskabets økonomi og deraf afledte indkaldelse af 30. april 2001 til aktionærmøde med forslag om indstilling af driften. Udviklingen har i nogen tid været bekymrende og der er ikke længere enighed i bestyrelsen om fortsættelse af driften. Den manglende enighed tilsiger at beslutning om indstilling af driften er umiddelbart forestående.

 

Direktør Jens Thomsen er imidlertid stemt for at fortsætte driften og udtrykker - i lyset af en forestående lukning - interesse i at overtage selskabet enten personligt eller af et af ham kontrolleret selskab. Da selskabet alligevel er forpligtigtet til at udbetale løn i en opsigelsesperiode, aftales at overtagelse sker ved årets udgang. Derved opnås, at endelig værdifastsættelse kan ske på basis af et årsregnskab uden yderligere revisions­omkostninger. Jens Thomsen vil benytte tiden til at anskaffe et selskab, der kan fungere som holdingselskab og som kan stå som køber af ISI, hvilket blev tiltrådt af parterne.

Kastrup 11. august 2001. Niels og Thomas immigrerer til Californien.


Gå til Erindringer 2002 - 2015

One Sweet Day

Sorry I never told you
All I wanted to say
Now it's too late to hold you
'Cause you've flown away
So far away
Never had I imagined
Living without your smile
Feeling and knowing you hear me
It keeps me alive
Alive
And I know you're shining down on me from heaven
Like so many friends we've lost along the way
And I know eventually we'll be together
One sweet day
Darling I never showed you
Assumed you'd always be there
I, I took your presence for granted
But I always cared
And I miss the love we shared
And I know you're shining down on me from heaven
Like so many friends we've lost along the way
And I know eventually we'll be together
One sweet day
Although the sun will never shine the same
I'll always look to a brighter day
Yeah, Lord I know when I lay me down to sleep
You will always listen as I pray
And I know you're shining down on me from heaven
Like so many friends we've lost along the way
And I know eventually we'll be together
One sweet day
And I know you're shining down on me from heaven
Like so many friends we've lost along the way
And I know eventually we'll be together
One sweet day
Sorry I never told you
All I wanted to say
Songwriters: Walter Afanasieff / Mariah Carey / Shawn Stockman / Michael McCary / Nathan Morris / Wanya Morris

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog