Ungdom og Teenager 1945-1953

Gå til Lars's Biografi

Teenager

Ferier

Hvert år tilbragte jeg en uge hos familie; moster Kirstine i Stenum, moster Agnes i Arden, moster Johanne i Rersø og hos fætter Søren i Aabyhøj, hos kusine Malle og morbror Johan i Birkerød, hos søster Pet i Frederikshavn og hos søster Ruth i København og de senere år altid hos Ruth og Bill i Bournemouth. Kusine Malle og og fætter Søren fik deres opvækst på Søndersiggaard og de opfattede mig som en lillebror og hos dem kom jeg hyppigt. Ferie hos mine søstre var dog det bedste.

Østervrå Realskole

Lars Olav ~10 år

Begge mine storesøstre havde hver fået et år på den private realskole i Østervrå som afslutning på deres skolegang. Det var flot at ofre så meget på piger. Det var der ikke andre piger i sognet, der havde fået lov at prøve. Som dreng fik jeg fem år og kunne slutte med en Præliminær­eksamen – en sådan gav direkte adgang til et seminarium, Polyteknisk Læreanstalt, Veterinærhøjskolen og Tandlægehøjskolen. Jeg begyndte i 1945, det år krigen sluttede og tog alm. forberedelseseksamen i 1950.  Det gav en længere skolevej. Der er fem km til stationen i Røgelhede og derfra andre 15 km med tog. Det burde ikke tage så lang tid, men toget rangerede ved hver eneste station for gods. Derfor var undervisningen udskudt til ved ti tiden og tilbageturen til firetiden. Det passede med, at jeg cyklede hjemmefra ved morgenmalkningen og kunne være hjemme igen til aftenmalkningen. Det betød, at jeg var fri for gøremål derhjemme undtagen på søn- og helligdage og i skoleferier. 

Undervisningen på Realskolen var bjergtagende. Vi lærte om verdenshistorie, civilisationens oprindelse, store krige. Regning var nu erstattet af matematik og geometri. I fysik blev vi indført i en forunderlig verden og ligeså i naturhistorie. Det blev en dejlig tid, hver dag. Skolen havde egen gymnastiksal og udendørs var der adgang til et stadion ikke langt væk. På stadion spillede vi fodbold. Læreren må have gået ud fra som givet, at alle drenge kunne spille fodbold, for han fortalte os ikke reglerne og lavede ingen træning med os. Han var slet ikke til stede under spillet. Ove var vist den eneste, der kendte reglerne og han løb og råbte uafbrudt under spillet. Det gik lidt ud på at undgå at ”få bolden”, for så kunne man heller ikke gøre noget galt. Sport fungerede ikke på skolen, ellers var undervisningen i mine øjne perfekt.

Katedralskolen

Den Store Depression, der tog sin begyndelsen i 1929 før jeg blev født, var ikke godt for landbruget. Nedgang og stilstand fortsatte under den anden verdenskrig, satte livet i stå på landet og der er ingen fremgang at spore førend Marschallhjælpen begynder at virke i halvtredserne. Intet under, at mine forældre gerne så en anden levevej for mig. 

En tidlig morgen tog far sit pæne tøj på og gik den lange vej til Aalborg og meldte mig ind på Katedralskolen. Hvor godt det var, kan ikke beskrives. På ”Katedralen” nøjedes vi ikke med at lære verdenshistorie, men lærte at være kritiske overfor vore kilder. Vi nøjedes ikke med at ”lære om” fysik, men anstillede selv forsøg med mekaniske og elektriske opstillinger. I sportstimerne spillede vi ikke fodbold, men dyrkede atletik, og var det noget jeg kunne, så var det at kaste og løbe – så guld med emalje var intet problem at opnå. Nok havde jeg været glad for at gå på ”Realen”, men dette slog alt, døren blev slået op til en mangfoldig og forunderlig verden, en glitrende funklende verden ventede derude.

En lille bogsamling købt på udsalg afspejler min interesse på den tid. Lommepenge var et ukendt begreb, men min mor holdt øje med, at jeg havde til bøger og en biograf i ny og næ. Leksika var en større beslutning:

• "Atomfysik for Hvermand" af M L Eidinoff og H Ruchlis, 1948
• "Kanonen og Maanen" af Paul Bergsøe, 1942
• "Vore unge Videnskabsmænd arbejder" af B. Michelsen, 1941
• "Fra Molekyle til Menneske" af Henning Lemche, 1945
• "Ubegrænset Energi" af H M Davis, 1948
• "Mentor - Westermanns Leksikon", 1950

Niels Bohr Institutet

Min vejleder William Hansen tilråder mig at læse fysik ved universitetet og i mit hoved er retningen sat mod Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, i dag Niels Bohr Institutet.

 

Ic, April 1951. William Hansen yderst th.

Skole og lang skolevej stjæler mine teenager år. Lise fik jeg kun lov at opleve, fordi vi begge var pendlere. Katedralskolen gør skolevejen endnu længere, hele 35 km og så med rutebil. Det er klart, der bliver ikke tid til andet end skole og så at hjælpe lidt til derhjemme på fridagene. Ingen fritidssport, intet foreningsliv eller samvær med kammerater efter skoletid.   

Flyvevåbnet

Efter studentereksamen søger jeg så ind til flyvevåbnet. Min ambition er at flyve de nye amerikanske Thunderjet F-84 og de britiske Gloster Meteor Mark 4. Jeg bliver indkaldt til prøve og over et par uger bliver vi testet fra top til tå. Jeg skulle have opereret lidt brusk bort i næsen for at sikre luftforsyningen, når jeg bar iltmaske. Det kunne jeg få gjort gratis under aftjening af min værnepligt. Medens jeg venter på indkaldelse, skriver jeg sammen med een af mine kammerater, jeg lærte at kende under optagelsesprøven. Han var gået lige igennem og allerede indkaldt og i optræning til Mark 4. En dag får jeg brev fra hans forældre, et præstepar på Lolland. De havde fundet mine breve og kunne fortælle, at deres søn var styrtet med sin Mark 4. Ventetiden og denne triste besked var med til, at jeg trak min ansøgning.

Gloster Meteor 4.  Jetmotoren var en fascinerende nyskabelse.

I årene efter afslutningen af 2. verdenskrig genopbyggede Danmark sin militære luftstyrke og der blev uddannet et stort antal militærpiloter uden væsentlig forudgående erfaring, ligesom der ej heller var nævneværdig erfaring med vedligeholdelse af de mange nye militærfly. Der skete særlig i 1950'erne et meget stort antal havarier med militærfly, hvorved et stort antal piloter omkom  … with silver wings upon their chest.

---