Fætre og Kusiner 1977/2006

Efterskrift

Som den yngste af et halvt hundrede fætre og kusiner fik jeg lyst til at lære dem bedre at kende. Det var i Julen 1970. Nethe hjalp mig med at skrive til dem, vi vidste hvor boede og spørge dem ud om deres nærmeste. Deres svar tillod os den følgende Jul at skrive ud til endnu flere. Efter syv år havde vi fået kendskab til alle og inviterede dem til  det, der skulle blive en gebommerlig familiefest i Rebild den 30. april 1977. Familien kom fra fjern og nær og vi måtte flytte arrangementet for at finde plads til næsten 220 gæster. Middagen blev til krondyrsragout garneret med endeløse taler og sange.

Agnethe -før Rebild

Festen efterlod os med stabler af breve, billeder og oplysninger om slægten - så meget, at vi i allerede i 1979 fik samlet og ordnet det meste til en slægtsbog, som vi gav titlen "Slægtsbog for Jens Kirk Thomsen & Niels Kirk Thomsen". Bogen er bygget op om Jens og Niels' 8 oldeforældre - Lars & Sara, Peder & Sine, Christian & Maren og Niels Fink & Ane Kirk. En snes år senere bliver det hele uploadet til Internettet - LINK og efter endnu en snes år er meget uploaded til denne og andre blogs - LINK.

Der skulle gå næsten 30 år. Så måtte vi følge op på Rebild. Det blev i Hjørring den 11. juli 2006. Nok havde vi fået Internet og lettere ved at finde folk, men forstemmende var det, at vi fandt dem døde og borte - langt de fleste. Men fest blev der. Godt 30 kom. Rosalie skriver fra Iowa "Thank you for planning the nice family party in Hjorring. It was so enjoyable. I appreciate all the work you have done on tracing the family history. It is so interesting". Hun skriver også "I found some notes just today that my mother had written in 1978 when my folks visited Denmark. She wrote that they had stayed in your home in Skanderborg and enjoyed getting acquainted with your family on Sept 6. She wrote that they had such a good time. Do you recall their visit? It was a long time ago".Jeg husker det og svarer hende"Mentioned the 1978 visit to Agnethe, and she recalled the visit very well. Your mother gave her a fine "flacon de parfume" as a hostess gift. I still use bits from the conversation, when I talk with people about corn farming in the states and how to get the most out of it. Your mothers note brings it all in the right perspective".

Rosalies forældre, Johanne og Poul Møller Larsen i Skanderborg 6. sep. 1978 

Rosalie

Ja, Rosalie var med, men hvordan gik det til, at jeg fandt hende? Det var en lang og intensiv søgning. Da det så endelig lykkedes at finde hende i Iowa, var det så den rigtige Rosalie? Jo, min fætter Poul Møller Larsen var rejst ud og slået sig ned som farmer i Iowa. På en tur hjem efter krigen - vel i 1948 - besøgte han os på Søndersiggaard med sine børn Kennet og min jævnaldrende Rosalie. Jeg ville selvsagt gerne imponere og valgte at fortælle om en frygtelig og olm tyr, der var sluppet løs dagen forinden. I den fortælling havde jeg tiltænkt mig selv en betydelig og heroisk rolle, der var blot den hage ved det, at jeg havde glemt det engelske ord for "tyr". Snarrådigt digtede jeg et nyt "He-Cow". Det fik Rosalie til at briste i latter - så hjerteskærende, at jeg nægtede at fortælle mere om tildragelsen. Se, den historie blev min test. Kunne hun genkende den? Det kunne hun og brast i latter for anden gang, men nu tog jeg mig det ikke nær - ikke helt så nær.

Niels og Ken med familie

Rosalies bror Ken Larsen, his wife Marlene, their son Richard, and his wife Karen besøgte Niels og Cynthia i Santa Rosa i March 2011 og de var ude at spise sammen.

Vivi - lidt langt ude i familien - fortæller om min fætter "Poul Møller Larsen rejste over til hende (en søster til Laura og Søren) sammen med Markus, en bror til min farfar i starten af forrige århundrede. Min farfars bror Markus Thomsen blev slået ihjel derover og frastjålet alle sine penge, som han havde tjent og skulle rejse hjem for. De satte ild til hans bil og stillede den på nogle jernbaneskinner. Historien i familien går på, at det var mafiaen, men det tror jeg nu ikke på".

Min fætter Valdemar Pedersens søn Keith Pedersen skrev i 2010 "My brother Peder Pedersen discovered the family tree that you are creating. I took care of my Uncle Laurids in the last years of his life. He passed away in August 2002".  Peder Pedersen søn af min fætter Valdemar Pedersen og bosat i Ontario, Canada fik jeg kontakt med på samme måde.

Ikke kun familie er jeg stødt på "over there". En arbejdskollega, Hans Hallundbæk fra min Karl Kroyer tid fandt jeg frem til. Han skriver "Sikke dog en dejlig overraskelse at hoere fra en gammel ven som dig. Alt gaar vel her. Jeg forlod Danmark i 1975 og arbejdede i 3 aar i Japan for et Amerikansk firma som senere bragte mig til New York. Jeg har drevet consulent virksomhed in mange aar og har de sidste ti aar studeret og undervist i teology, blandt andet i Sing Sing faengselet".

Søren A Larsen, Vidstrup - Link

Også i Nethes familie fandt vi frem til "glemte" fætre. Farbror Johans søn, fætter Lasse, fandt vi i Viborg og ham har jeg besøgt i en fælles interesse. Også på Nethes mødrene side har vi fundet adskillige tabte kontakter. Allerseneste er slægtskabet med Kent Kirk blevet aktuelt. Jeg skal lige have set, hvorledes, men ham vil jeg prøve at møde - i professionelt øjemed. 

Verner Sunesen og Nethe har gået i friskolen sammen og turneret med gymnastik hjemme og i udland. Han var ikke inde, da jeg ringede, men ringede straks tilbage. Han kunne huske Nethes telefonnummer og troede, at det var hende, der havde ringet. Han var så nem at finde, at det ikke er værd at nævne, men glad det blev han. Jeg skriver nu og da til ham på gammeldagsvis.

Nethes bedste professionelle veninde, Erika Jensen lykkedes det også at finde frem til - eller rettere til en gammel nabo. Hele to gange måtte jeg gennem turen, fordi jeg var kommet til at slette min kontakt.

Magna og Lars Olav 2021

Ud af et halvt hundrede fætre og kusiner er jeg i dag den eneste tilbage. Også blandt deres børn er der toldet hårdt. Det største savn er jævnaldrende - nogen som jeg har kendt, da vi var unge og nogen man har lavet tåbelige ting sammen med. Det er ikke uden ængstelse, jeg søger efter dem, for jeg finder dem oftest døde eller demente. Fra Magna - faster Anes familie på "Skadekærgaard" - fik jeg følgende besked om mine to dejlige jævnaldrende tvillinger "Anne Grethe døde efterår 2020. Hun havde været enke en del år. Jenny har det godt, men blev enke i 2020".

Lørdag 16. december 1961 bar jeg Nethe over dørtærsklen til vort nye "stenhus" på Højdedraget og vi forlader det også sammen. Her har været trygt og godt. Det blev vores bastion i det "fremmede".

---